Archaeopteryx

Archaeopteryx er en slægt af små, fjerklædte dinosaurer – en tidlig, fuglelignende avial, der står tæt på fuglenes oprindelse. Den levede i Sen Juratid for omkring 150 millioner år siden i det, der i dag er Bayern i Tyskland i Europa. Archaeopteryx er især kendt som et klassisk bindeled mellem de øvrige dinosaurer og fuglene: den havde fjer og vinger, men også tænder, kløer på fingrene og en lang, benet hale. Den er altså selv en dinosaur – og fugle er i dag den eneste overlevende dinosaurlinje.

Hvor boede Archaeopteryx?

Archaeopteryx levede i Sen Juratid, typisk i Tithonien, i et varmt, lavvandet øhav tættere på ækvator end Tyskland ligger i dag. Fossilerne stammer især fra Solnhofen-kalkstenen i Bayern, Tyskland, hvor fine laguner mellem lave øer har bevaret både fjer og knogler i usædvanlig detalje.

Dengang bestod landskabet af tørre øer og kystnære laguner: kyst og lavt hav med nåletræer, koglepalmer og bregner – ikke græssletter og ikke tæt, moderne skov. I de samme lag er der også fundet den lille dinosaur Compsognathus og flyveøglen Rhamphorhynchus.

Archaeopteryx’ udseende og særlige egenskaber

Archaeopteryx var på størrelse med en skade, de største måske som en ravn. Kroppen var fuldt fjerklædt – fjerene er et sikkert, anatomisk træk og skal være med, når dyret vises.

Fjer og vinger

Vingerne var brede og afrundede, og både vinger, krop og den lange hale bar fjer. Halen havde en lang række halefjer, der sad langs en benet hale, ikke som den korte, vifteformede hale hos nutidens fugle. Om Archaeopteryx kunne baske sig op i rigtig flugt, eller om den primært svævede og sprang, er stadig omdiskuteret. Undersøgelser af farvepigmenter i en enkelt, berømt fjer peger på, at i hvert fald den fjer kan have været mørk eller sortlig, men hele dyrets farve kendes ikke sikkert.

Tænder, kløer og en lang hale

I kæberne sad skarpe tænder, og på hver hånd sad tre bevægelige fingre med kløer. Halen var lang og benet. Archaeopteryx havde også en gaffelben-lignende struktur i brystet og en hyperstrækbar anden tå, lidt som “dræberkløen” hos senere raptorer. Alle disse træk deler den med andre små theropoder, og de viser, at den stadig var en dinosaur – ikke en moderne fugl.

Slægtninge og lignende dinosaurer

Archaeopteryx tilhører theropoderne, den tobenede rovdinosaurlinje som også rummer fuglene. Den placeres typisk i familien Archaeopterygidae og i gruppen Avialae, de tidlige fuglelignende dinosaurer. I dag kendes også andre, delvis ældre avialer, så Archaeopteryx er ikke længere “den allertidligste fugl” i absolut forstand – men den er stadig det klassiske og bedst kendte bindeled. Nære eller lignende former på sitet:

  • Microraptor – en lille, firvinget og tydeligt fjerklædt raptor fra Tidlig Kridttid i Kina.
  • Velociraptor – en senere, også fjerklædt raptor fra Sen Kridttid i Asien.
  • Compsognathus – en lille, tobenet rovdinosaur fra de samme Solnhofen-lag. Den er ikke en nær “første fugl”, men et vigtigt samtidig dyr fra samme øhav.

Navnets betydning og udtale

Navnet Archaeopteryx lithographica betyder “det antikke vingefossil fra trykstenen”:

  • “Archaios” betyder “gammel” eller “antik” på græsk.
  • “Pteryx” betyder “fjer” eller “vinge”.
  • “Lithographica” henviser til Solnhofens kalksten, som blev brugt til litografi.

På tysk kaldes den også “Urvogel”, “urfuglen”.

Navnet udtales således: Ar-ke-op-te-ryks.

Typearten hedder Archaeopteryx lithographica. Der er foreslået flere arter, blandt andet ud fra de forskellige skeletter, men opdelingen er omdiskuteret.

Hvor stor var Archaeopteryx egentlig?

Archaeopteryx var en lille dinosaur:

  • Længde: Typisk op til omkring 50 centimeter.
  • Vingefang: Typisk omkring 70 centimeter.
  • Vægt: Typisk anslået til omkring 0,5–1 kilogram.

Archaeopteryx’ fascinerende opdagelseshistorie

I 1861 blev en enkelt, tydeligt bevaret fjer beskrevet fra Solnhofen og fik navnet Archaeopteryx. Kort efter dukkede det første skelet op, det såkaldte London-eksemplar, med både fjeraftryk, tænder og en lang hale. Hermann von Meyer gav slægten navn, og i de følgende årtier fulgte flere berømte fund, især Berlin-eksemplaret. Allerede i 1860’erne og 1870’erne pegede Thomas Henry Huxley på lighederne med små kødædende dinosaurer. I 1970’erne tog John Ostrom tråden op og brugte blandt andet Archaeopteryx som et hovedargument for, at fugle udviklede sig inden for theropoderne. Siden er der fundet endnu flere eksemplarer, og Archaeopteryx er stadig et af palæontologiens vigtigste fossiler.

Archaeopteryx i populærkulturen

Archaeopteryx er ikke en fast figur i Jurassic-filmene og findes heller ikke i de officielle “Jurassic World Evolution”-spil. Til gengæld er den et af de mest kendte fossiler i bøger, museer og undervisning – netop fordi den så tydeligt viser, at fugle er dinosaurer med fjer.

Bindeleddet med fjer

Archaeopteryx viser, at vejen fra små rovdinosaurer til fugle ikke var et spring, men en række trin. Med fjerene, vingerne, tænderne og den lange hale er den et af de tydeligste billeder på, at fuglene kom fra dinosaurerne – og at Archaeopteryx selv var en dinosaur.