Megalosaurus

Megalosaurus er en slægt af store, tobenede rovdinosaurer og den første dinosaur, der fik et gyldigt videnskabeligt navn. Den levede i den midterste del af Juratiden for omkring 166 millioner år siden i det, der i dag er England i Storbritannien i Europa. Megalosaurus er især kendt som typen på de klassiske megalosaurider: et robust rovdyr med forholdsvis stort hoved, korte men meget kraftige forben og stærke bagben.

Hvor boede Megalosaurus?

Megalosaurus levede i Juratiden, typisk i Bathonien i midten af perioden. De eneste sikre fund stammer fra Oxfordshire i England, især fra Taynton Limestone og stenbruddene ved Stonesfield. Fund fra andre områder, der tidligere er blevet kaldt Megalosaurus, er typisk usikre eller hører til andre slægter.

Dengang var store dele af det nuværende Europa et varmt øhav. Megalosaurus levede på en ø – det såkaldte London–Brabant-massiv – med skov og åbne sletter af nåletræer, koglepalmer og bregner, ikke moderne græsenge. Her var den typisk det største rovdyr og jagtede blandt andet sauropoder, stegosaurer og andre planteædende dinosaurer på øen.

Megalosaurus’ udseende og særlige egenskaber

Megalosaurus var en kraftig, tobenet theropod. Der findes ikke et komplet skelet, så den fulde kropsform rekonstrueres blandt andet ud fra nærtstående megalosaurider, men de bevarede knogler viser allerede et robust rovdyr.

Et stort hoved og kraftige tænder

Hovedet var forholdsvis stort, med lange, krumme og savtakkede tænder. Underkæben fra Stonesfield er et af de klassiske fossiler og viser tydeligt et dyr, der kunne bide og rive i bytte. Kroppen og den lange hale blev typisk holdt vandret, når dyret gik.

Korte, meget kraftige forben

Forbenene var korte, men meget robuste, med stærke kløer – ikke de helt reducerede arme, man kender fra senere kæmper som Tyrannosaurus rex. Bagbenene var korte og kraftige i forhold til slankere theropoder, og Megalosaurus var bygget mere til styrke end til lang, let løb. Den var et typisk tobenet landrovdyr, ikke en firbenet “øgle” som de tidligste rekonstruktioner viste.

Slægtninge og lignende dinosaurer

Megalosaurus tilhører theropoderne, den tobenede rovdinosaurlinje. Den typiske familie er Megalosauridae. Nære eller lignende former på sitet:

  • Iguanodon – ikke en nær slægtning, men en af de andre slægter, Richard Owen brugte, da han i 1842 samlede gruppen Dinosauria. Iguanodon er en senere, planteædende dinosaur, også kendt fra England.
  • Allosaurus – en senere, stor rovdinosaur fra Sen Juratid. Den hører til en anden familie, men giver et billede af de store, tobenede jægere, der fulgte efter i Juratidens sidste del.

Navnets betydning og udtale

Navnet Megalosaurus bucklandii betyder “Buckland’s store øgle”:

  • “Megas” betyder “stor” på græsk.
  • “Sauros” betyder “øgle”.
  • “Bucklandii” ærer William Buckland, som beskrev slægten.

Navnet udtales således: Me-ga-lo-sau-rus.

Typearten hedder Megalosaurus bucklandii. I 1800-tallet og et stykke ind i 1900-tallet blev mange andre rovdinosaur-fund verden over parkeret i slægten Megalosaurus. De fleste af dem er senere flyttet til andre slægter, så navnet i dag typisk kun dækker den engelske typeart.

Hvor stor var Megalosaurus egentlig?

Megalosaurus var en stor, men ikke kæmpestor, rovdinosaur:

  • Længde: Typisk anslået til omkring 6 meter.
  • Vægt: Typisk anslået til omkring 700 kilogram.

Tidligere skøn kunne være både større og mindre, blandt andet fordi ufuldstændige knogler og fremmede arter blev blandet ind i billedet.

Megalosaurus’ fascinerende opdagelseshistorie

Allerede i 1676 blev en lårbensknogle fra Stonesfield tegnet og beskrevet, længe før nogen kendte dinosaurer. I 1824 gav William Buckland slægten navnet Megalosaurus ud fra knogler fra Oxfordshire – det første gyldige videnskabelige navn på en dinosaur. Typearten Megalosaurus bucklandii fik sit artsepitet af Gideon Mantell i 1827. I 1842 brugte Richard Owen Megalosaurus sammen med blandt andet Iguanodon som grundlag for gruppen Dinosauria.

I 1850’erne blev Megalosaurus vist som en tung, firbenet øgle i Crystal Palace-parken i London. Den model står der endnu, men holdningen er forkert: Megalosaurus gik typisk på to ben med kroppen vandret. At så mange senere fund midlertidigt fik navnet Megalosaurus, gør også slægtens historie til et klassisk eksempel på, hvordan palæontologien har ryddet op i gamle “opsamlingsslægter”.

Megalosaurus i populærkulturen

Megalosaurus er ikke en fast figur i Jurassic-filmene, men den optræder i det officielle spil “Jurassic World Evolution 2”. I populærkulturen lever den især videre som “den første navngivne dinosaur” og gennem den ikoniske, men forkerte, firbenede model i Crystal Palace. Den optræder også i ældre bøger og film, ofte med et udseende, der ligger tættere på de tidlige rekonstruktioner end på nutidens viden.

Den først navngivne dinosaur

Megalosaurus åbnede døren til dinosaurerne som videnskab. Med det store hoved, de kraftige bagben og de korte, robuste forben er den stadig billedet på et klassisk jura-rovdyr – og på, hvor meget vores billede af dinosaurerne har ændret sig, siden den først fik navn.