Psittacosaurus

Udtales Sit-ta-ko-sau-rus Betyder "Papegøje-øgle"

Illustration af Psittacosaurus

Kort fortalt

Psittacosaurus var en planteæder fra Tidlig Kridttid, som levede i det, der i dag er Kina. Den var op til 2 meter lang og vejede omkring 20 kg. Navnet betyder "Papegøje-øgle".

Psittacosaurus er en slægt af små, tidlige ceratopsier – altså tidlige slægtninge til de senere hornede dinosaurer. Den levede i Tidlig Kridttid i det, der i dag er Asien, især Kina og Mongoliet. Psittacosaurus er især kendt for det høje kranium med det kraftige papegøjeagtige næb, for at den typisk gik på to ben, og for de lange, børsteagtige tråde, der er bevaret langs halen hos mindst ét eksemplar.

Hvor boede Psittacosaurus?

Psittacosaurus levede i Kridttiden, typisk i Tidlig Kridttid for omkring 125–105 millioner år siden. Hundredvis af fossiler stammer især fra Kina og Mongoliet. Arter eller fund er også beskrevet fra Rusland og Thailand.

Dengang var Østasien et landskab med skove, søer og floder. Hudfarver bevaret i ét berømt eksemplar peger på, at mindst nogle individer levede i forholdsvis tæt skov med dæmpet lys. Det var ikke moderne græsenge, og det var heller ikke et tørt kaktuslandskab.

Psittacosaurus’ udseende og særlige egenskaber

Psittacosaurus var en lille, slank, tobenet planteæder. Voksne dyr gik typisk obligatorisk på to ben, med korte forben, et højt, kort kranium og en lang hale.

Papegøjenæb og kindhorn

Navnet “papegøje-øgle” kommer af det korte, kraftige næb, der mindede forskerne om en papegøjes næb. I modsætning til senere ceratopsier var næbspidsen typisk mere afrundet, og kæberne arbejdede som faste enheder, der kunne skære plantemateriale. Mange arter havde også udstående kindknuder eller små “horn” på kindbenene, men ikke de store pande- og næsehorn, man kender fra senere slægtninge. I maven er der ofte fundet gastrolitter – sten, som dyret slugte for at hjælpe med at knuse føden.

Børster på halen og en mørk ryg

Det meste af kroppen var dækket af skæl. Hos mindst ét eksemplar er der desuden bevaret en række lange, rørformede, børsteagtige tråde langs halens overside, typisk omkring 16 centimeter lange. De bør være med, når dyret vises. Undersøgelser af farvepigmenter i det samme, usædvanligt velbevarede fossil peger på en mørk ryg og en lysere bug – såkaldt kontratoning – der kan have hjulpet med at bryde silhuetten i skovlys. Striber eller pletter på benene kan have virket på samme måde. Hele slægtens farve kendes ikke sikkert, men det mønster er det bedste direkte belæg, vi har.

Slægtninge og lignende dinosaurer

Psittacosaurus tilhører ceratopsierne, den gruppe der senere førte frem til de store, hornede dinosaurer. Den typiske familie er Psittacosauridae, en tidlig sidegren med papegøjenæb og typisk uden stort nakkekrave-skjold. Nære eller lignende former på sitet:

  • Protoceratops – en senere, typisk firbenet ceratopsie fra Sen Kridttid i Asien, med tydeligere nakkekrave, men stadig uden de store pandehorn.
  • Aquilops – en lille, tidlig ceratopsie fra Tidlig Kridttid i Nordamerika, som viser, at gruppen også nåede vestpå.
  • Triceratops – en langt senere, stor og tydeligt hornet slægtning fra Sen Kridttid. Den deler oprindelsen, men ligner ikke den lille, tobenede Psittacosaurus i kropsbygningen.

Navnet Psittacosaurus betyder “papegøje-øgle”:

  • “Psittakos” betyder “papegøje” på græsk.
  • “Sauros” betyder “øgle”.

Navnet udtales således: Sit-ta-ko-sau-rus.

Den første art, Psittacosaurus mongoliensis, blev beskrevet af Henry Fairfield Osborn i 1923. Siden er der navngivet op til omkring 13 arter, og slægten er typisk den artsrigeste blandt de ikke-flyvende dinosaurer. Nogle tidligere slægter, blandt andet Hongshanosaurus, er senere blevet slået sammen med Psittacosaurus.

Hvor stor var Psittacosaurus egentlig?

Psittacosaurus var en lille dinosaur, og størrelsen varierer mellem arterne:

  • Længde: Typisk op til omkring 2 meter hos den bedst kendte art, P. mongoliensis. Flere andre arter ligger i samme størrelsesorden, mens nogle er mindre.
  • Vægt: Typisk anslået til omkring 20 kilogram hos voksne P. mongoliensis.

Psittacosaurus’ fascinerende opdagelseshistorie

De første fossiler blev fundet under den tredje asiatiske ekspedition fra American Museum of Natural History i 1922, og Osborn gav slægten navn året efter. Siden er der indsamlet hundredvis af individer – fra nyklækkede unger til voksne – især i Kina og Mongoliet. Det har gjort det muligt at undersøge vækst, adfærd og endda hud og farve hos et enkelt, enestående eksemplar. I 2025 blev der desuden beskrevet et fund med mange unger, hvor næsten alle havde gastrolitter i maven. Psittacosaurus er derfor både et klassisk navn og et af de bedst kendte dinosaur-slægter overhovedet.

Psittacosaurus i populærkulturen

Psittacosaurus er ikke en fast figur i Jurassic-filmene, men den optræder i det officielle spil “Jurassic World Evolution 3”. I spillet vises den typisk som et lille, socialt dyr med børster eller “frynser” på halen. Det fanger et rigtigt træk ved fossilerne, selv om spillenes tørre, kaktusagtige landskaber ikke matcher det skov- og flodlandskab, huden og fundlagene peger på.

Den lille dinosaur med papegøjenæbbet

Psittacosaurus viser, at vejen til de store, hornede dinosaurer begyndte med små, tobenede planteædere. Med papegøjenæbbet, de særlige halebørster og de mange velbevarede fossiler er den et af de tydeligste billeder på de tidlige ceratopsier.

Se en video om Psittacosaurus

Opdateret