Liopleurodon

Liopleurodon er en slægt af pliosaurer – kortnakkede plesiosaurer – og altså ikke en dinosaur. Den var et havlevende krybdyr, der levede i den midterste og sene del af Juratiden i det, der i dag er Frankrig og England i Storbritannien i Europa. Liopleurodon er især kendt for det store, lange hoved, den korte hals og de fire kraftige luffer, og den jagede typisk fisk, blækspruttelignende dyr og andre havkrybdyr.

Hvor boede Liopleurodon?

Liopleurodon levede i Juratiden, fra Callovien i midten af perioden og ind i Sen Juratid (Kimmeridgien), typisk for omkring 166–155 millioner år siden. De første, navngivende fund stammer fra Nordfrankrig, mens de mest komplette skeletter typisk kommer fra Oxford Clay-laget ved Peterborough og Fletton i England.

Dengang dækkede et varmt, lavvandet hav store dele af det nuværende Europa. Her svømmede Liopleurodon som et af de store rovdyr i vandsøjlen – ikke ude på land og ikke som en langhalset “svaneøgle” tæt under overfladen.

Liopleurodons udseende og særlige egenskaber

Liopleurodon var bygget til et liv som jæger i havet. Kroppen var kraftig og strømlinet, med en forholdsvis kort hale og to par store luffer.

Et stort hoved og en kort hals

Hovedet var langt og kraftigt, og halsen var kort – det typiske træk hos pliosaurerne, og det stik modsatte af langhalsede slægtninge som Plesiosaurus og især Elasmosaurus. Kæberne bar lange, kegleformede tænder, der kunne holde fast i bytte. Tænderne havde typisk forholdsvis glatte sider, og det er netop det, slægtsnavnet peger på.

Fire luffer og et liv som rovdyr

De fire luffer var store og vingeagtige og stod for fremdriften, mens den korte hale hjalp med at styre. Liopleurodon var et rovdyr i havet: den kunne tage fisk og blækspruttelignende dyr, og de større individer kan også have jaget andre marine krybdyr. Den blev typisk vist som et bagholdsdyr, der kom op under byttet.

Slægtninge og lignende dyr

Liopleurodon tilhører plesiosaurerne – en gruppe marine krybdyr, der levede samtidig med dinosaurerne, men som ikke selv var dinosaurer. Den typiske familie er Pliosauridae, de kortnakkede plesiosaurer med stort hoved. Andre havdyr på sitet:

  • Plesiosaurus – en tidligere, langhalset plesiosaur fra Tidlig Juratid i England, med lille hoved og middelang hals.
  • Elasmosaurus – en senere plesiosaur fra Sen Kridttid med en langt længere hals.
  • Attenborosaurus – en anden plesiosaur fra Juratidens Storbritannien.
  • Ichthyosaurus og Ophthalmosaurus – fiskøgler, altså en anden gruppe havkrybdyr, typisk fra Juratiden i Europa.
  • Mosasaurus – et senere, firben-agtigt havrovdyr fra Kridttiden, ikke en plesiosaur.

Navnets betydning og udtale

Navnet Liopleurodon ferox betyder “den vilde med de glatte sidetænder”:

  • “Leios” betyder “glat” på græsk.
  • “Pleura” betyder “side”.
  • “Odon” betyder “tand”.
  • “Ferox” betyder “vild” eller “dristig” på latin.

Navnet udtales således: Li-o-pleu-ro-don.

Typearten hedder Liopleurodon ferox og er typisk den eneste art, forskerne i dag regner som gyldig.

Hvor stor var Liopleurodon egentlig?

Liopleurodon var et stort, men ikke kæmpestort, havrovdyr:

  • Længde: Typisk anslået til omkring 2,5–8 meter, ofte omkring 7 meter for de større, bedre kendte eksemplarer.
  • Vægt: Ikke sikkert standardiseret.

I den britiske serie “Walking with Dinosaurs” fra 1999 blev Liopleurodon vist som et dyr på omkring 25 meter. Det tal er stærkt overdrevet og svarer ikke til de fossiler, slægten i dag bygges på.

Liopleurodons fascinerende opdagelseshistorie

Liopleurodon blev navngivet i 1873 af den franske palæontolog Henri Émile Sauvage ud fra en enkelt tand fundet ved Le Wast nær Boulogne-sur-Mer i Frankrig. Holotypen er altså en tand, og senere har flere forskere peget på, at netop det fund er svært at skelne sikkert fra tænder af nærtstående slægter. Derfor er der blevet talt om at udpege et mere komplet neotype-eksemplar, så navnet hviler på et tydeligere skelet.

De fleste og bedste skeletter stammer fra Oxford Clay i England, blandt andet ved Peterborough. Et velkendt monteret skelet står i Tübingen i Tyskland, men materialet er typisk engelsk, ikke et tysk fund. Enkelte tænder og fragmenter er blevet knyttet til slægten fra andre lande, men de er ofte usikre og bruges ikke som sikre beviser for, hvor dyret ellers levede.

Liopleurodon i populærkulturen

Liopleurodon er ikke en fast figur i Jurassic-filmene, men den optræder i det officielle spil “Jurassic World Evolution 2” som et af de store havdyr. I populærkulturen er den især kendt fra “Walking with Dinosaurs”, hvor den blev gjort både større og mere “monsteragtig”, end fossilerne berettiger. Den bliver også ofte – og forkert – kaldt en dinosaur.

Havrovdyret, der ikke var en dinosaur

Liopleurodon minder os om, at Juratidens have havde deres egne topjægere, længe mens dinosaurerne levede på land. Med det store hoved, den korte hals og de fire luffer er den et typisk billede på en pliosaur – og altså ikke en dinosaur.