Plesiosaurus

Plesiosaurus er en slægt af plesiosaurer – og altså ikke en dinosaur. Den var et havlevende krybdyr, der levede i den tidlige del af Juratiden i det, der i dag er England i Storbritannien i Europa. Plesiosaurus er især kendt som den klassiske “havøgle” med lille hoved, forholdsvis lang hals, bred krop og fire store luffer, og det er den slægt, som hele gruppen plesiosaurer er opkaldt efter.

Hvor boede Plesiosaurus?

Plesiosaurus levede i Tidlig Juratid, typisk i Sinemurien, i de lavvandede have, der dækkede dele af det nuværende Europa. De bedst kendte og næsten komplette skeletter stammer fra Lias-lagene ved Lyme Regis i Dorset, England, blandt andet i Blue Lias og de nedre dele af Lias-gruppen.

Dengang var området et varmt, lavvandet hav tæt på kysten, rigt på fisk og blækspruttelignende dyr som belemnitter.

Plesiosaurus’ udseende og særlige egenskaber

Plesiosaurus var bygget til et liv i vandet, ikke på land. Den havde en bred, næsten skildpaddeagtig krop, en kort hale og to par lange, årelignende luffer.

Et lille hoved og en middelang hals

Hovedet var lille og smalt, og halsen var lang og slank med typisk omkring 40 halsvirvler. Halsen var altså tydeligt længere end hos mange andre havdyr, men langtfra så ekstrem som hos senere slægtninge som Elasmosaurus. Kæberne var U-formede med skarpe tænder, der kan have virket som en fælde for fisk og belemnitter. Halsen kan også have hjulpet med at styre, når dyret svømmede efter bytte. Den blev typisk holdt mere vandret i vandet og bør ikke vises som en stiv svanehals højt over overfladen.

Fire luffer og levendefødsel

De fire luffer var store og langstrakte og stod for fremdriften; den korte hale var ikke en kraftig halepropel som hos fiskøglerne. Plesiosaurus fødte typisk levende unger i vandet, ligesom andre plesiosaurer, i stedet for at lægge æg på land.

Slægtninge og lignende dyr

Plesiosaurus tilhører plesiosaurerne – en gruppe marine krybdyr, der levede samtidig med dinosaurerne, men som ikke selv var dinosaurer. Den typiske familie er Plesiosauridae. Andre havdyr på Dinoer.dk:

  • Elasmosaurus – en senere plesiosaur fra Sen Kridttid med en langt længere hals.
  • Attenborosaurus – en anden plesiosaur fra Juratidens Storbritannien.
  • Ichthyosaurus og Ophthalmosaurus – fiskøgler, altså en anden gruppe havkrybdyr, også typisk fra Juratiden i Europa.
  • Mosasaurus – et senere, firben-agtigt havrovdyr fra Kridttiden, ikke en plesiosaur.

Navnets betydning og udtale

Navnet Plesiosaurus dolichodeirus betyder “den langhalsede nær-øgle”:

  • “Plesios” betyder “nær” på græsk.
  • “Sauros” betyder “øgle”.
  • Navnet blev valgt for at vise, at dyret lignede et mere typisk krybdyr end den samtidig fundne Ichthyosaurus.
  • “Dolichodeirus” betyder “langhalsede”.

Navnet udtales således: Ple-si-o-sau-rus.

Typearten hedder Plesiosaurus dolichodeirus. Flere tidligere arter er senere flyttet til andre slægter, så slægten rummer i dag typisk kun typearten.

Hvor stor var Plesiosaurus egentlig?

Plesiosaurus var en middelstor plesiosaur:

  • Længde: Typisk omkring 2,9–3,5 meter.
  • Vægt: Ikke sikkert standardiseret.

Plesiosaurus’ fascinerende opdagelseshistorie

Plesiosaurus blev navngivet i 1821 af Henry De la Beche og William Conybeare ud fra ufuldstændige fund fra Lias-lagene i England – som et dyr, der stod “nærmere en øgle” end Ichthyosaurus. Det første næsten komplette skelet blev fundet i december 1823 ved Lyme Regis af fossilsamleren Mary Anning og blev typen for slægten. Fundet vakte stor opsigt i 1800-tallets England og hjalp med at vise, at havene i Juratiden havde haft store, nu uddøde krybdyr. Siden er der fundet flere næsten komplette skeletter i de samme lag, indtil stenbruddene i Lias-gruppen efterhånden stoppede.

Plesiosaurus i populærkulturen

Plesiosaurus er ikke en fast figur i Jurassic-filmene, men den optræder i de officielle spil “Jurassic World Evolution 2” og “Jurassic World Evolution 3” som et af de klassiske havdyr. I populærkulturen bliver den ofte – og forkert – kaldt en dinosaur.

Havdyret, der ikke var en dinosaur

Plesiosaurus minder os om, at Juratidens have var fulde af store krybdyr, længe efter at de første dinosaurer havde indtaget landet. Med det lille hoved, den middelange hals og de fire luffer er den det klassiske billede på en plesiosaur – og altså ikke en dinosaur.